Livsnydende billedkunstner med kulørte pletter på tøjet
Jeg maler den verden jeg ser. Mit ønske er at afspejle hverdagssituationer med fokus på det finurlige, det "skæve", livsglæde og humor.
Jeg skaber ikke kunst, der provokerer. Jeg skaber kunst med glæde og begejstring. Det er de værdier, jeg ønsker at give videre i maleriet - og i livet.
De abstrakte malerier inspireres af et udtryk - f.eks. naturens farver, linier og rustikke elementer som f.eks. en gammel mur. Det er malerier med en grov og rå overflade som kontrast til den til tider feminine vinkel.
I de figurative malerier inspireres jeg af historien i hændelser, tanker, sagte og usagte ord eller en skæv positur. Kvinder er her mit talerør og jeg ynder at strække figurerne i finurlige former. For jeg synes, at de mest spændende kvinder er dem, som ved, at livet er sjovest med "skæve vinkler" i stedet for strømlinet perfekt-hed.
Mit mantra er "Sæt kulør på tilværelsen"... at gribe de oplevelser som livet giver og krydre dem med smil og gode grin. Fordi det fortjener vi.
Jeg har modtaget undervisning fra:
Århus Kunstakademi... eksp. maleri
Rie Brødsgaard........... abstraktioner
Verner Brems.............. portrætmaleri
Penselsvinger-inde, |